Banankage med mandler

Hej læsere :-) Kender i det, at i ser et billede af noget, som i får helt vildt lyst til? Engang imellem sidder jeg og læser med på andre blogs, og den anden dag faldt jeg over et lækkert billede af en banan-kage! Pludselig fik jeg voldsomt lyst til at bage en kage, og det sker ikke særlig tit, at jeg bager i det hele taget :-) Haha.. For et par uger siden, var vi til middag hos mine svigerforældre, og der fik vi også serveret en vildt lækker banan-kage til dessert! Der var brugt valnødder og pålægs-chokolade på toppen, MUMS!

Men nu ville jeg så selv give det et forsøg :-)

Jeg ændrede i opskrifterne, så det passer bedre til min smag og resultatet blev faktisk rigtig lækkert! :-)

Du skal bruge:

3 Modne bananer (gerne over-modne)

3 DL usaltede mandler

1 DL havregryn 

3 Stykker 70% chokolade

2 Æg

6 stykker pålægs-chokolade

1 Tsk. salt

Fremgangsmåden er som følger:

Tænd først ovnen på 175 grader varmluft.

Find en stor skål frem, og start med at mose de 3 bananer med en gaffel.

Find din blender frem og blend 3 dl mandler (gem 5-7 stykker til topping, som du hakker).

Når du har dit mandel-mel, tilsætter du det til bananerne sammen med 1 dl havregryn.

Find en lille skål og slå 2 æg og 1 tsk. salt, og rør rundt.

Tilsæt herefter massen til banan-massen og rør godt rundt.

Hak 70% chokolade i mindre stykker og tilsæt i blandningen.

Find din bageform frem og kom bagepapir i bunden og hæld massen heri.

Bag kagen i ovnen i 35 minutter.

Når du tager den ud, pynter du den med pålægs-chokolade og drysser de sidste mandler ud over.

Lad kagen afkøle og så er der serveret :-)

Du kan også læse opskriften på lækre brændte mandler, ved at klikke HER :-)

Jeg ønsker jer en dejlig dag! :-)

-Linette