Hej verden!

Hej verden!

Velkommen til min blog, jeg er ny i denne verden så dette er altså mit første blog indlæg nogensinde.

Jeg synes derfor at det er på sin plads, at jeg fortæller lidt om mig selv, og omkring hvorfor jeg har startet denne blog, som jeg selvfølgelig håber i vil følge.

Mit navn er Linette, og jeg er en nordjysk pige på 25 år. Jeg har været Madblogger for Helsebixen og jeg er uddannet med speciale i Frugt og Grønt og -JEG ELSKER MAD! Jeg elsker at spise mad, at lave mad til mig selv og alle omkring mig, jeg elsker at se på smukke anretninger af maden, jeg elsker at lave mad-planer og jeg ELSKER at handle mad. Man kan godt sige at jeg er lidt af en mad-freak, på alle punkter.

Derfor har jeg valgt at jeg vil dele det hele med jer. Min livsstil er hovedsagelig sund og jeg elsker at eksperimentere med nye retter. Jeg forsøger altid at finde et godt alternativ til at stille sukkertrangen, så jeg føler at jeg kan ’tillade mig lidt mere’, ‘et ekstra stykke’ eller endda ‘at spise det hele’ og så med god samvittighed.

Jeg foretrækker ofte at undgå gluten, da det har vist sig at have en dårlig effekt på min krop, som sikkert også flere af jer kender til. Jeg eksperimentere derfor stadig ofte med forskellige gode alternativer, så man stadig får den dejlige mæthedsfornemmelse, som man jo elsker.

Jeg går stærkt ind for, at man skal spise lige hvad man har lyst til, uden ‘at være på kur’. Jeg tror på at man igennem en varieret kost, vil opleve at hverdagen bliver meget sjovere omkring spisebordet. Måske bliver man lykkelig af at spise lasagne 5 dage i træk (fordi det er nemt), men hvorfor så ikke forsøge sig med forskellige varianter i ny og næ. Vi er alle forskellige, men vi bruger alle tid i vores køkken, så mit ønske er at dele ud med mine retter og erfaringer, som jeg har haft med maden de sidste 10 år og selvfølgelig andre relevante indlæg.

Jeg håber jeg kan være med til at give jer inspiration til hverdagens retter.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hej verden!