Brændte mandler med vanilje

-29CM på 4 uger

Hej alle sammen 🙂 Idag skal mit indlæg handle om sommer, tabte CM og gode råd til en sundere livsstil 🙂 Jeg har (som tidligere nævnt), droppet helt at veje mig! Jeg synes vægten er noget værre FIS og jeg bliver sur på den, hver gang vi mødes 🙂 For 4 uger siden, valgte vi herhjemme, at forsøge os med, at gøre en lidt bedre indsats til det sunde liv. Det kom sig hovedsageligt af min bilulykke (for knap 3 måneder siden), der har gjort at jeg ikke kan køre bil ENDNU, og derfor ikke kan handle ind selv. Desuden har mit piskesmæld medført, at jeg ikke kan træne -så jeg kunne hurtigt se for mig, at jeg i løbet af et par måneders sygemelding, kunne ende som en rigtig dejlig fløde-bolle-pige 🙂 Min søde kæreste var heldigvis med på den og bakker mig fuldstændig op!! 🙂

Når man sidder hjemme og er sygemeldt, kan man nemt få lidt ondt af sig selv. Når man har lidt ondt af sig selv, er det let at spise en masse dejlige søde sager, for så er livet jo skønt -lige i øjeblikket man køre kagen ind 🙂 Haha…

Vi blev derfor enige om at vi ville måle os HVER mandag! 🙂 Men lidt hjælp skulle der dog til udefra, da jeg lidt mistede mine muligheder for at handle ind, når jeg ville. Vi gennemsøgte alle de forskellige hjemmesider hvor man kan bestille mad til døren eller måltidskasser. Valget endte med at falde på Aarstiderne. Vi har altid hørt rigtig godt om konceptet, de har et stort udbud af måltidskasser, forskellige muligheder for leverings-dage, fisk flere gange om ugen og så er det hele ØKOLOGISK!! 🙂

De første to uger, valgte vi kassen der hedder Slank 24/7 -hvor vi fik morgenmad, frokost, aftensmad og mellemmåltider til 5 dage om ugen. De næste to uger, valgte vi at få leveret morgenmad til 5 dage og aftensmad til 3 dage. Alt i alt har vi været rigtig glade for vores beslutning om at vælge dem. Der er lækre råvarer og det er dejligt at prøve en masse forskellige retter, som jeg aldrig har lavet før.

I weekenderne har vi spist lige hvad vi har lyst til, for det er jo vigtigt stadig at have noget at se frem til, ellers bliver det hele bare ‘surt show‘. 🙂 I hverdagene har vi skam også spist is, eller en lækker sandwich eller pizza i ny og næ, og jeg tror det er rigtig vigtigt at man giver sig selv LOV! Det er jo et helt fantastisk sommervejr vi har haft, så det skal man jo huske at nyde! For helt ærligt, de is havde vi jo spist alligevel -selvom vi ikke havde haft mad fra Aarstiderne. Jeg havde egentlig mest brug for hjælp, for at sikre mig at jeg ikke tager på imens jeg går sygemeldt. Status efter 4 uger med maden fra Aarstiderne er = -29 CM slankere krop! 🙂 Det er jo helt fantastisk, især når man ikke har været på KUR! 🙂

Husk at gi dig selv LOV, nyd sommeren og tøv ikke med at få hjælp udefra hvis du føler det er nødvendigt. Pengene er givet rigtig godt ud, især når man har fået sund og varieret kost som på samme tid har været fuldstændig økologisk! 🙂 Nu har vi lige én uge tilbage, med morgenmad til 5 dage og aftensmad til 3 dage, og så må vi se hvad status er derefter 🙂 Så pauser vi det henover sommeren med Aarstiderne, og så må jeg planlægge indkøbs-ture, så de passer med når kæresten er hjemme derefter. 🙂

Ha’ en dejlig dag 🙂

-Linette

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Brændte mandler med vanilje