Lækre sommerdrinks

10 Rejsetips til Tyrkiet

Jeg har tidligere arbejdet som Childrens Host for rejseselskabet Spies, der igennem har jeg arbejdet på nogle af deres smukke børnehoteller i kæden Sunwing Resorts. Jeg har boet og arbejdet i en lang periode i Tyrkiet, som jo er et helt fantastisk land. Når man ‘bosætter’ sig i en længere periode i et land, så lære man utrolig mange ting at kende. Man bliver klogere på deres kultur og deres gæstfrihed. Nu hvor sommerferien snart går igang for rigtig mange af jer, så synes jeg det er på tide med lidt rejse-tips, hvis du overvejer at sommerens rejse skal gå til Tyrkiet -eller hvis du allerede har bestilt 🙂

1. Valuta

Valutaen i landet er Tyrkiske Lira (TRY) og 10 danske kroner svare til ca. 7,3 TRY. Jeg anbefaler at man veksler sine penge til TRY, selvom at man sagtens kan betale med Euro i landet også. Vælger du at betale med Euro, så runder de ofte beløbet op til det nærmeste hele eller halve, så du spare faktisk flest penge ved at betale dem i deres egen valuta TRY. 🙂

2. Du skal ikke være bange

Igennem de sidste 4 år, har der været forskellige oprør i Tyrkiet. Der har været voldsomme demonstrationer og bomber på offentlige steder. Mange af disse forfærdeligheder er sket nær storbyen Istanbul. Ønsker du at rejse til området omkring Antalya, som er den sydlige del af Tyrkiet, så er du over 1.000KM væk fra istanbul, så du skal ikke være bange. Mange danskere er begyndt at vælge Tyrkiet fra som rejsedestination, fordi alle hændelserne har skabt en følelse af utryghed. Som dansker, i vores eget lille land, glemmer vi bare nogle gange at Tyrkiet er et meget stort land -og at der faktisk er rigtig langt fra urolighederne til feriedestinationerne.

3. Valg af destination

Det sted i Tyrkiet de fleste danskere rejser til, er det skønne Alanya. Alanya-området er fantastisk, og det er kendt for sine bazarer, markeder, lange smukke badestrande, livlige natteliv og smukke hoteller. Nattelivet lukker dog kl. 03.00 hver nat, på baggrund af en lov, der blev lavet, for at tage hensyn til beboer og turister der bor i byen. Byen jeg boede i, hedder Side. Side ligger midt imellem Alanya og Antalya, og flyver man til Antalya lufthavn (som de fleste gør) så ligger Side kun 35 minutters kørsel herfra. Side er en fantastisk smuk gammel by, som har bevaret mange af de gamle smukke ruiner og bydele. Byen har ligesom Alanya også fantastiske badestrande, som er meget børnevenlige. Ved den gamle by-del ligger havnen, hvorfra man kan tage på utallige udflugter. Priserne på hotellerne i Side er en helt del billigere, hvis man sammenligner med Alanya.

4. Taxa kørsel

Ofte vil man få brug for en taxa imens man er på sin rejse i Tyrkiet. Jeg anbefaler altid, at man aftaler en pris med chaufføren inden turen går igang. Taxa-kørsel er billigt dernede og der er rigtig mange af dem.

5. Det tyrkiske køkken

Maden i Tyrkiet er helt fantastisk. De er eksperter i pizza, fisk, köfte og de har altid friske råvare. Tyrkiet har utrolig mange frugt og grønt markeder, og priserne er virkelig lave. Ofte vejer de tingene og det er ikke unormalt at du kan købe en avocado for 2 kr. Jeg anbefaler at man prøver nogle at de traditionelle tyrkiske retter imens man er på ferie dernede, det er virkelig lækkert og fyldt med smag.

6. Restauranter

Når du besøger byens restauranter, anbefaler jeg at du tjekker din kvittering inden du betaler. Det sker en gang imellem, at nogle kan finde på at snyde, og kræve for meget. Det kan jo være svært at holde styr på, hvor mange øl og sodavand alle fik drukket til maden, hvis man har siddet der i 4 timer måske. Jeg kan i hvertfald bare anbefale at man lige holder øje med det, og skulle man alligevel opdage at man er blevet snydt, så tøv ikke med at tage kontakt til den gældende restaurant -og din guide på hotellet! I Tyrkiet har man indført en lov, jeg synes der er helt fantastisk. Hvis en restaurant er blevet anmeldt for at snyde sine gæster mer end 3 gange, så istedet for at de tildeles med bøde eller lignende -så får de den ‘straf’, at de skal holde deres restaurant lukket i 7 dage. Derved mister de penge som følge af den manglende omsætning.

7. Sunwing Resorts

Ja, som tidligere ansat i hotel-kæden er jeg simpelthen nød til at anbefale dette fantastiske hotel. Hvis du rejser med børn er der sørget for ALT. Hotellerne er flotte og rene, der er høj service, nordisk talende guider hver dag og aktiviteter til både børn og voksne hele dagen. For børnene er der Mini-Land, som er en slags børneområde der kan minde lidt om en børnehave. Der kan børnene få ansigts-maling, se film, lege med perler, tegne, male, spille spil, lege på legepladsen, deltage i planlagte aktiviteter 5 dage om ugen og danse med maskotterne Lollo og Bernie. Til de lidt ældre børn, er der også en masse at give sig til. Der er ligeledes daglige aktiviteter på hotellet eller stranden, som de nordisk talende guider står for. Det kan eksempelvis være fodbold, basket, vandpolo, beach-volley, film-aften osv. Til de voksne er der selvfølgelig også sørget for det hele. Der er blandt andet vandgymnastik ved poolen, forskellige fitness hold i løbet af dagen, wellness område, aftenshow og pool-bar. På hotellet er der også et utroligt lækkert udvalg af mad, hvad enten om man har valgt all-inclusive eller ej.

8. Shopping

Turist områderne i Tyrkiet er meget kendt for deres tyrkiske bazarer, butiks-gader, shopping-centre og markeder. Priserne er meget lave og det er næsten en selvfølge at man skal prutte om priserne. Vær opmærksom på kopi-varer, de er blevet rigtig dygtige til at lave gode efterligninger, så vær opmærksom og tag dine forbehold. Tyrkiet er utrolig dygtige til at lave læder-varer, krydderier og guld. Du kan ofte spare rigtig rigtig mange penge på at købe det dernede, frem for herhjemme. Ønsker du at besøge ‘normale’ butikker, så ligger der forskellige store shopping-centre i Antalya, som jeg varmt kan anbefale og de kan sidestilles med Fields eller andre centre vi kender herhjemme fra. Ønsker du at handle i et supermarked, så har de et der hedder Migros. Det er lidt ligesom en Føtex herhjemme. Der er frugt og grønt afdeling, slagter, fiskeafdeling, bager, kolonialvarer, mejeriprodukter og alle non-food vare vi også kender til herhjemme.

9. Oplevelser

Der er rigtig mange ting man kan give sig til under sin rejse dernede. Alle hoteller arrangere udflugter, som man trygt kan tage på. Der er mange smukke ture på båd, jeep-safari i landskabet til smukke vandfald, udflugter til delfin-shows og vandland. Der ligger et stort vandland imellem Side og Alanya som varmt kan anbefales. Inden du bestiller din rejse, så husk og tag højde for, at der i høj-sæsonen kan være op til 55 graders varme. Det er utroligt varmt og især for små børn. På dette tidspunkt er havvandet så varmt, at du knap kan mærke om du er oppe eller nede 🙂 Vær opmærksom på at du har den rigtige forsikring, inden du lejer scootere og lign. 🙂

10. Kulturen

Den tyrkiske kultur er selvsagt meget anderledes end den vi måske er vant til herhjemme. Et fællestegn for dem der arbejder i turist-områderne er, at de er utroligt høflige, hjælpsomme, åbne, service-minded og humoristiske. 90% af dem der arbejder i turist-områderne, er arbejdsløse i vinterperioderne, derfor spare de sammen hele sommeren, så de også kan overleve vinterperioden med deres familier. De fleste tyrkere er rigtig gode til engelsk, så de er lette at kommunikere med.

Jeg håber at disse rejse-tips var nyttige for dig 🙂 God ferie!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lækre sommerdrinks