Spinat vafler

Gid hverdagen bankede på

Hej alle læsere, jeg vil gerne starte med at sige af hjertet TAK, fordi at i allesammen gider at læse med herinde på min blog, det betyder utroligt meget for mig. Idag vil jeg dele et personligt indlæg med jer, som jeg håber i vil tage godt imod.

Sommeren er snart ved at være ovre, og det betyder for de fleste, at FERIEN er slut og hverdagen nærmer sig med hastige skridt. Snart starter i på arbejde eller i skole igen, i har med stor sandsynlighed nydt det dejlige vejr denne sommer og er godt ladet op på ferie-fronten igen! 🙂

Jeg ville ønske det var mig, der skulle tilbage på arbejde igen nu. Vi har passeret 4 måneder, siden uheldet med bilen skete og jeg havde aldrig i min vildeste fantasi troet at min sommer skulle betyde så mange smerter, genoptræning og udfordringer.

Men det har været en sommer, hvor jeg har lært utroligt mange ting om livet:

Man skal ALDRIG aldrig ALDRIG tage noget for givet!!!!! Man er i sidste ende, selv fuldstændig ansvarlig for at få det bedste ud af alle øjeblikke og man skal aldrig give op!

August er nu startet, det er en måned jeg altid har glædet mig til, fordi det er min fødselsdag. I år er det noget anderledes, for det jeg glæder mig aller-mest til, er når jeg i midten af August skal til Neurolog. De skal undersøge om jeg har fået skader på mit nerve-system, og jeg er mildest talt ret nervøs for ‘dommen’. Udfaldet kan få flere forskellige positive eller negative følger. Jeg håber selvfølgelig IKKE at jeg har skader på mit nerve-system, men skulle det vise sig at jeg HAR, så har de forhåbentlig en anden type behandling der ville give mig den fornødne hjælp og håb for fremtiden.

Kommunen har også for nyligt, godkendt at jeg skal have varm-vands behandling med fysioterapeuter. Jeg håber snart at DE er tilbage fra deres sommer-ferier, så jeg kan komme igang med det også.. 🙂

Denne måned gør mig nervøs, spændt, bange, glad, forhåbningsfuld, ked af det og optimistisk på samme tid. JEG. VIL. HAVE. DET. BEDRE!

Jeg siger tak, fordi i ville læse med idag, husk og nyd livet allesammen, det kan pludselig ændre sig fra den ene dag til den anden! 🙂

Du kan læse mit tidligere indlæg om ulykken der standsede tiden, ved at klikke HER

-Linette

2 kommentarer

  • Mogens Borup Christensen

    Hej Linette. Ønsker dig GOD BEDRING.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Spinat vafler