Ulykken der standsede tiden

Jeg vil i dette indlæg fortælle jer om en uheldig ulykke jeg havde med min bil for snart 3 måneder siden. Det var en sen aften, og jeg havde lige fået fri fra en 15 timers vagt. Jeg kom ud til min bil på parkeringspladsen på mit arbejde og så frem til at komme hjem og ramme dynerne og drømmeland, inden endnu en travl arbejds-dag skulle starte. Åbenbart overser jeg min kollegas bil, der holder parkeret uden for p-båsen i en lidt blind vinkel fra min bil. Jeg sætter musik på som det første, starter bilen og sætter i bak. Før jeg får set mig om, kigger jeg i bak-spejlet og så siger det *BANG*. Oh yes, I shit you not!! Jeg bakkede fuldstændig ind i kollegaens bil med høj hastighed!!!

2 af mine kollegaer kommer ud til parkerings-pladsen, for de havde åbenbart hørt braget inde fra bygningen. Jeg griner helt vildt og spørger hvem af dem jeg skal sige undskyld til! jeg er SÅ pinlig på dette tidspunkt, men heldigvis tager min kollega det med et grin, og vi joker lidt med det hele 🙂

Da jeg så køre derfra, går det mere og mere op for mig at jeg har ondt i nakken. Da jeg kommer hjem ringer jeg derfor til lægevagten, som mente jeg skulle sove på det i et par dage og se tiden an……. SUPER! Da jeg så kontakter min egen læge et par dage senere får jeg besked på at komme med det SAMME… Hun stiller et par spørgsmål, trykker mig i nakken og giver mig så besked om at ‘nu skal du ned og ligge indtil ambulancen kommer og henter dig’ -WOW tænkte jeg, jeg havde aldrig kørt med ambulance før, og synes det var lidt vildt hvad der skulle til at ske, -men ja, ondt det havde jeg! 🙂

Afsted det gik på en længere tur til nærmeste hospital, og DIREKTE i scanning med mit hovede… Så kom dommen kort efter: Du har forstrukket dine ledbånd i din nakke.. Hold dig i ro.. Jaja, tænkte jeg, så må jeg hellere blive hjemme fra arbejde en uge eller to…

UTOLIGT at jeg nu har været sygemeldt i knap 3 måneder, og går til genoptræning 3 gange om ugen for piskesmæld. Hele min sommer er som ødelagt, jeg savner mit arbejde og jeg kan ikke lave dagens gode gerning pga. smerterne. Det er dælme frustrerende at have piskesmæld, for når jeg ikke anvender min ellers så smukke nakkekrave, så er der jo ingen der kan se at jeg er syg. Jeg har tænkt, at det ville da have været tusind gange bedre hvis jeg havde brækket benet -så var ingen i tvivl om at noget er galt, og så ville jeg vide præcis hvornår jeg kunne starte arbejdet igen. Nu tager jeg en dag af gangen, og forsøger at holde humøret oppe.

Den første måned kæmpede jeg lidt med mig selv, for ikke at blive at for deprimeret. Jeg synes det var frustrerende ikk at kunne give nogen skylden for min lorte situation… 🙂 ud over mig selv. Men hvorfor har man egentlig et behov for at give nogen skylden? det er jo noget underligt noget egentlig.

For 9 måneder siden, købte vi et dejligt nyt hus på landet, som vi nu er igang med at renoverer. Det er virkelig irriterende, at jeg ikke kan hjælpe til, som jo ellers var vores plan. Men jeg kan ikke gøre andet end at tage det med ro, væbne mig med tålmodighed, følge mine genoptræninger og nyde solen imens den er her. Som i kan se på mit billede, forsøger jeg stadig at bevare lidt af min cool-ness, for det er ærlig talt ikke særlig kønt med den lorte-krave. 🙂

Tingene kan kun blive bedre fra nu af 🙂