Hvem bestemmer hvad jeg må?

Hej alle læsere 🙂 Dette indlæg er rimelig personligt for mig. Jeg har haft svært ved at få det formuleret korrekt, så jeg ikke bliver misforstået eller mister min pointe. Jeg vil gerne bruge indlægget på at komme ind på dét at gå sygemeldt. Hvad må man når man ikke går på arbejde? Må man noget?

I starten af min sygemelding tænkte jeg meget over, at jeg ikke ville ‘udstråle’ at jeg havde det godt. UDEN nogen som helst form for tvivl om, at jeg SELVFØLGELIG har haft det helt ad helvede til. MEN, hvis jeg ligger et billede på de sociale medier, hvor jeg ligner en der har det sjovt eller hygger mig, vil folk så dømme mig, og tvivle på min skade? Vil folk stoppe med at tage mig alvorligt?

I starten havde jeg svært ved at komme uden for en dør, når vi skulle handle, eller som den dag jeg tog med min kæreste, til det nærmeste stor center for at købe sommer-sko (som jeg i øvrigt mega meget manglede med de 30*varme der var). Jeg tænkte meget over, hvis jeg skulle møde nogen jeg kendte fra mit arbejde, og hvad de dog ville tænke hvis de så mig dér, ‘have det godt’.

Det svære ved at være ‘fanget’ i sit eget hjem, uden mulighed for selv at tage sin bil og køre afsted, er simpelthen at man føler at man går glip af tusind ting. En stor del af det sociale liv forsvinder lidt, man kan ikke tage på lange shopping-ture, men går glip af ellers planlagte ting, som karneval, koncerter, fødselsdage og jeg havde sågar lige betalt dyre domme for en ekstra uddannelse, jeg skulle have taget ugen efter min ulykke skete.

De gange jeg eksempelvis har taget til stor centeret, har jeg skrevet sedler med alle de ting jeg gerne ville købe, men oftest når vi har nærmet os, har jeg fået vildt ondt. Derfor har jeg måtte ‘vælge’ på min liste hvad der er vigtigst, så vi hurtigt kan komme hjem igen. Det er helt forfærdeligt og man har nærmest mistet herredømmet over sit eget liv føler man.

Mine aktiviteter ude af hjemmet, betyder så utroligt meget for mig nu fordi, jeg ikke tager noget for givet længere. Når vi køre ud af landevejen og jeg ser en smuk blomster-mark, kan jeg næsten ikke være i mig selv af glæde. Jeg er lykkelig for hver dag i livet og er glad for at være til.

Jeg tror at der gik omkring to måneder før, jeg turde give ordentligt slip på det dér pjat med, ‘hvad tænker de andre’, ‘vil de dømme mig hvis de møder mig’, ‘tror de på at jeg fejler noget’, ‘kan jeg tillade mig at være glad’ og ‘du ser da ikke syg ud’.

Vel kan man ikke se på mig at jeg har piskesmæld, medmindre jeg har kraven på. Men mit liv er totalt ændret og intet er sikkert længere. Heldigvis vågnede jeg op en dag og tog en beslutning -mit liv er nød til at fortsætte på bedste vis, og jeg vil nyde hvert et øjeblik. Jeg har givet afkald på rigtig mange ting i forvejen, jeg er nød til at bruge min energi på de ting der gør mig glad nu. 🙂

En af de ting jeg finder glæde og ro ved, er når jeg står i vores køkken og laver mad. Jeg elsker at stå der i flere timer om dagen og bikse lækre retter sammen. På den måde føler jeg også at jeg kan bidrage lidt til hjemmet. Nu hvor jeg ikke er til meget hjælp når det kommer til have-arbejde, rengøring, tøj-vask osv, så er mit køkken mit fri-rum. Der kan jeg gå hen når jeg er glad, sur, ked af det eller lykkelig. Maden er altid afspejlet af mit humør og det giver mig en følelse af at ‘idag har jeg udrettet noget i det mindste’.

Hvorfor skal man tænke så meget over, hvad andre folk tænker? Hvem skal egentlig bestemme hvad jeg må eller ikke må? Det er i sidste ende KUN mig selv, der må træffe de rigtige beslutninger. Ens tanker om andres tanker burde ikke få lov til at overtage hverdagen.. Jeg er lykkelig for at have overvundet dét, og at jeg nu tør åbne op igen, ellers var mit liv blevet rimelig ensomt med tiden! 🙂 Tak til alle der gider læse med, det betyder alverden for mig! 🙂

Husk og nyd livet 🙂

-Linette