Jule-galskaben

Banankage med mandler

Hej læsere 🙂 Kender i det, at i ser et billede af noget, som i får helt vildt lyst til? Engang imellem sidder jeg og læser med på andre blogs, og den anden dag faldt jeg over et lækkert billede af en banan-kage! Pludselig fik jeg voldsomt lyst til at bage en kage, og det sker ikke særlig tit, at jeg bager i det hele taget 🙂 Haha.. For et par uger siden, var vi til middag hos mine svigerforældre, og der fik vi også serveret en vildt lækker banan-kage til dessert! Der var brugt valnødder og pålægs-chokolade på toppen, MUMS!

Men nu ville jeg så selv give det et forsøg 🙂

Jeg ændrede i opskrifterne, så det passer bedre til min smag og resultatet blev faktisk rigtig lækkert! 🙂

Du skal bruge:

3 Modne bananer (gerne over-modne)

3 DL usaltede mandler

1 DL havregryn 

3 Stykker 70% chokolade

2 Æg

6 stykker pålægs-chokolade

1 Tsk. salt

Fremgangsmåden er som følger:

Tænd først ovnen på 175 grader varmluft.

Find en stor skål frem, og start med at mose de 3 bananer med en gaffel.

Find din blender frem og blend 3 dl mandler (gem 5-7 stykker til topping, som du hakker).

Når du har dit mandel-mel, tilsætter du det til bananerne sammen med 1 dl havregryn.

Find en lille skål og slå 2 æg og 1 tsk. salt, og rør rundt.

Tilsæt herefter massen til banan-massen og rør godt rundt.

Hak 70% chokolade i mindre stykker og tilsæt i blandningen.

Find din bageform frem og kom bagepapir i bunden og hæld massen heri.

Bag kagen i ovnen i 35 minutter.

Når du tager den ud, pynter du den med pålægs-chokolade og drysser de sidste mandler ud over.

Lad kagen afkøle og så er der serveret 🙂

Du kan også læse opskriften på lækre brændte mandler, ved at klikke HER 🙂

Jeg ønsker jer en dejlig dag! 🙂

-Linette

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jule-galskaben