Sund pita pizza

Gør vægttab dig lykkelig?

Ja nogengange skal man altså lige have et realitets-tjek. Man kan altid finde ting ved sig selv, man ønsker at forbedre. Jeg tænkte derfor at jeg ville kigge mine billeder igennem. Så dukkede der pludselig et billede op, som jeg vil tro er cirka 5 år gammelt. Så gik det lige op for mig hvor RUND jeg egentlig har været 🙂 Hahaha!! 🙂 Når jeg kigger mig i spejlet nu, er jeg egentlig fint tilfreds, men man kan jo godt have en tendens til, at hele tiden vil være en ENDNU bedre og ENDNU bedre udgave af sig selv.

Men når jeg så sidder her og kigger på mit gamle billede, så tænker jeg bare på, hvad er mit problem egentlig nu? Hvorfor skal man absolut være så selvkritisk altid? Jeg har jo altid troet at lykken var at være tynd som pigerne i bladene, men altså -helt ærligt, så var jeg sku da ligeså lykkelig på det første billede som jeg er nu. 🙂 🙂 🙂 Mit udseende har jo ændret sig drastisk, og jeg tror faktisk også at jeg har tabt mig 20 kg i det hele -MEN jeg er da ved gud stadig den samme person. 🙂 HELDIGVIS!

Så svaret er ligesom, at NEJ -du bliver ikke hverken mere eller mindre lykkelig af at tabe dig. Jeg synes at man opnår en form for bedre selvtillid ja, men på første billede manglede jeg nu heller ikke selvtillid. Hvorfor skal man altid være så hård ved sig selv? Jeg synes at alle kvinder er smukke, på hver sin måde og vi skal dælme huske at elske os selv, uanset hvad vægten siger.

Man skal passe på med at sammenligne sig selv med andre. Hvad enten om det er top-modeller, veninderne eller hende den flotte pige der arbejder i Matas. For du er DIG! din rejse med dig selv igennem livet kan ikke sammenlignes med nogen som helst andre. Jeg ville ønske at alle kvinder ville elske sig selv, uden at være for selvkritiske. 🙂

En af grundende til, at jeg elsker at dele opskrifter og tips med jer her på min blog, er at det kan være utroligt svært at finde inspirationer til lækre sunde opskrifter. Tingene skal ikke være for besværligt, for så har vi det med at ‘give op’. Husk på, at hver dag er den første dag i resten af livet, så hver eneste dag har du en ny chance for at komme op på hesten og fortsætte, hvis du kæmper med dit vægttab.

Jeg er stoppet fuldstændig med at veje mig, for jeg synes vægten er noget VÆRRE FIS! 🙂 Jeg kunne før blive helt panisk, hvis jeg havde taget på igen, og begyndte at flytte vægten rundt i huset for at se om det var gulvet den var gal med, HAHA!! 🙂 Det er simpelthen så dumt, og kan kun grine når jeg tænker på det. Måden som jeg gør det nu, er at jeg HVER mandag måler mig. Det synes jeg giver et mere klart billede af om jeg taber mig, tager på eller holder min vægt. Som jeg har det nu, vil jeg egentlig helst bare holde min vægt. Mest fordi, at jeg synes selv at jeg var kommet i rimelig god form -indtil bilulykken skete. Skaderne og smerterne heraf, har gjort mig meget træt og det eneste motion jeg kan lave nu er gå-ture. Til gengæld har vi en fantastisk natur her hvor vi bor, så det værdsætter jeg meget.

Jeg synes det er så vigtigt, ikke at sige til sig selv at man er på slankekur. Slankekur er et rigtig skidt ord egentlig, for det FORPLIGTER meget. Det er bedre at lave en total livsstilsændring, hvis man ønsker at tabe sig. Maden betyder mindst 75%, når det handler om vægttab, så derfor er der naturligvis ikke nogen hurtige løsninger, det er simpelthen nogle ændringer man skal lave hen af vejen. Små skridt batter meget i sidste ende. Man skal finde ud af hvad ens ‘dårlige’ usunde vaner er, og først derefter kan man komme på gode alternativer, hvor man måske ikke undvære det helt, men at man erstatter det med en sundere udgave.

HUSK OG ELSK DIG SELV! 🙂

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sund pita pizza