Madpakke-wok

Mad-tips til Festival

Hej alle læsere 🙂 Nu hvor sommerens festivaller er gået igang, synes jeg det ville være på tide, at skrive et indlæg, hvor jeg kommer med gode forslag til hvad man kan medbringe af mad dertil. Selv må jeg undvære festival i år, selvfølgelig. MEN jeg har tidligere været på Roskilde, Langeland og SMUK-fest. Det er altid spændende hvis man er afsted første gang, og det kan være lidt svært at finde ud af, hvad man kan medbringe af mad, der kan holde sig i en uge i et telt…. 🙂 Men fortvivl ej -Hjælpen er kommet! Herunder finder du en liste med madvare, du med fordel kan medbringe, uden at du skal spekulere på holdbarheden i teltet.. 🙂 Idéerne kan selvfølgelig også bruges til en tur på camping! 🙂

Ens for alle festivaller har dog været, at der er rigtig gode muligheder for at købe mad rundt på pladserne. Alligevel skal man være forberedt på lange køer. Personligt synes jeg selv, at det er skønt, at have noget selv i teltet til om morgenen især.

Hver gang jeg har været afsted, har jeg forinden bagt en ordentlig omgang pølsehorn og pizza snegle. Derefter har jeg smidt dem i fryseren og først taget dem UD, samme morgen som jeg skulle afsted. På den måde kan det være med til at køle nogle af de andre ting og så holder de længere når man når frem. Bare sørg for at de ligger i skyggen i dit telt, eller helt i bunden hvor der er koldest. Det er lækkert med et pølsehorn om morgenen og en pizza snegl til aften! 🙂 Det holder i hvertfald de første 3-4 dage.

Andre ting man med fordel kan købe og medbringe:

Alle slags chips

Tortilla skaller/chips

Salsa og guacamole på glas (de er gode til at dyppe tortilla i, hvis man har tømmermænd)

Knækbrød

Rugbrød

Leverpostej på dåse

Tun i vand på dåse

Makrel på dåse 

Mayonaise

Riskiks

Nutella (eller Protinella)

Müsli-barer 

Scones

Boller

Nødder 

Nudler (vær opmærksom på om du har mulighed for at få kogende vand på pladsen)

Snack Pot (mange forskellige varianter, kræver dog også at man kan få kogende vand)

Glem ikke plastik tallerkner og plastik bestik (eller andet der nemt kan vaskes op)

Jeg håber at listen kunne hjælpe jer, med at danne jer et lille overblik over, hvad i kan medbringe. Jeg ønsker jer alle en rigtig dejlig festival, og jeg ville nok lyve, hvis jeg sagde at jeg IKKE var misundelig!!! 🙂 🙂 🙂

GOD SOMMER

-Linette

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Madpakke-wok